Interessen for Sprogø- og Livøanstalterne har vokset eksplosivt de seneste måneder, det skyldes især tre TV-udsendelser om Poul Nyrup Rasmussens fars internering på Livø og senest biograffilmen ”Ustyrlig”, som handler om en ung kvinde, Maren, der bliver deporteret til Sprogø for siden at blive steriliseret. 

Den voldsomme Interesse har Henning Frandsen oplevet, når han på det seneste har holdt sit foredrag om de to anstalter. 

Enorm interesse for

foredraget

Da han for eksempel forleden holdt foredraget hos Ældre Sagen i Vejle, havde de stillet borde og stole op til 100 gæster. Der kom 275. Og da han besøgte biblioteket i Grindsted, kunne det for første gang i adskillige år melde alt udsolgt til et arrangement. 

Den store interesse har fået kromand Casper Andersen og Henning Frandsen til at gå sammen om et arrangement torsdag 13. april på Hotel Aarup Kro, hvor man først kan gå ombord i kroklassikeren jægerschnitzel og en time senere kan høre Frandsens foredrag. 

Arrangementet begynder klokken 17.30. Billetprisen er 225 kroner, som dækker mad og foredrag. Drikkevarer skal der betales særskilt for. Billetter kan bestilles på 6443 1013 og i kroens reception i åbningstiden. 

Et humant fremskidt?!

Fra 1911 til 1961 husede Livø i Limfjorden en øanstalt for såkaldt antisociale og kriminelle, åndssvage mænd, og fra 1923 til 1961 risikerede ”sexuelt løsagtige åndssvage, unge kvinder” at havne på Sprogø. 

Initiativtageren Christian Keller fra De Kellerske Anstalter – anså de to institutioner som et humant fremskridt i behandlingen af utilpassede åndssvage. En opfattelse som havde klangbund i samtiden. Om mændene og kvinderne, som havnede på Livø og Sprogø, delte denne opfattelse, kan bestemt diskuteres. 

For mange minusindivider, undermålere og defekte

Det handlede for Christian Keller, den socialdemokratiske politiker K.K. Steincke (justits og socialminister), antropologer og andre også om at redde samfundet.  Social- og racehygiejniske opfattelser var dengang fremherskende: Forskelle i individers, racers og klassers evner skyldes nedarvede faktorer, mente man. Og da middelklasseforældre var begyndt at føde færre børn, mens arbejder- og bondebefolkningen fortsat avlede mange børn, frygtede Keller, Steincke med flere at Danmark ville blive oversvømmet af ”undermålere”, ”minusindivider” og ”defekte” som man kaldte de uønskede individer. 

Bekymringen gik også på en dalende kønsmoral og en øgning af antallet af kønssygdomme, hvor især den seksuelt aktive kvinde blev anset som smittespreder. 

Derfor skulle man forhindre visse grupper i at få børn via (tvangs) kastration og sterilisation. Eller som overlæge H.O. Wildenskov udtrykte det i 1928: At forhindre en tiltagende forøgelse af minusindividerne. Da lejrene blev etableret, mente Keller og Co. at man kunne nå sine mål via internering. 

Oluf Nyrup Rasmussen

Foredraget dykker ned i udvalgte mænd og kvinders historie og navnlig om deres ophold på Livø og Sprogø.  Det gælder bl.a. tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens far, Oluf, som var interneret på Livø i syv år. 

Foredraget trækker tråde til de ikke særligt gode gamle dage, hvor man ikke for alvor sondrede mellem gale, åndssvage, asociale, småkriminelle og fattige. 

Og hvor en aparte opførsel skyldtes, troede man, at personen var besat af djævelen.  I middelalderen begynder man at spærre afvigerne inde i dårekister – for at beskytte samfundet.  Fra 1605 får nogle af afvigerne plads i Tugt, Rasp og Forbedringshuset på Christianshavn. 

1651 indrettes i Ladegården uden for Nørreport ‘Sct. Hans Hospital for afsindige og tossede, pestsyge og andre, der skulle gemmes af vejen. Den første egentlige åndssvageanstalt Gamle Bakkehus stammer fra 1855. 

Øanstalterne sættes ind i en historisk ramme med omtale af bl.a. darwinisme, degenerationsteori, racehygiejne/arvehygiejne og medlidenhedsdrab.