Bliv klogere på Putin og det moderne Rusland

Aarup

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Foredrag med Erik Kulavig onsdag 7. september klokken 19 på Kulturhuset Industrien, Bredgade 73-75 i Aarup. 

Foredraget vil belyse årsagerne til, at Rusland under Putins ledelse har forladt demokratiets vej, er på vej til at bygge magten på angst og undertrykkelse og senest har angrebet et naboland med bål og brand. 

Hvad har denne udvikling betydet for forholdet til nabostaterne, til EU og til USA? Med den amerikanske præsident i spidsen kræver flere og flere i skrivende stund ikke bare, at de russiske tropper forlader Ukraine, men også Putins afgang og regimeændring i Rusland. Det er højt spil, men er det også klogt?

Erik Kulavig er lektor emeritus i historie ved Syddansk Universitet og har i mange år undervist og forsket i russiske og østeuropæiske forhold samt skrevet en håndfuld bøger om emnet.

Entré 80 kroner. For medlemmer af Industriens Foredragsforening og Vissenbjerg Borger- og Kulturforening dog kun 60 kroner. 

Del denne historie på: