Æselvenner på besøg

Aarup

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Tænk sig sådan at blive kælet for som dengang i tidernes morgen, da vi var æselføl. Sådan må Assi på 21 og Lotus på 17 år have tænkt, da de forleden besøgte plejehjemmet Holmely. 

Tænk sig, sådan at få lov til at nusse og pusse et gemytligt æsel, var holdningen hos beboerne på Holmely, som lyste op over deres nye besøgsvenner. 

– De har kørt med mange børn, f.eks. til konfirmation, og den ene har også optrådt i cirkus, fortæller Dorte Rishøj, som bor på Åløkkevej i Aarup. 

Hun erhvervede æslerne for tre år siden, og selv om de er ved at være oppe i årene, kommer de fortsat en del rundt. 

– De er blevet besøgsæsler efter at have gået på Arnepension, mente aktivitetsmedarbejder Else Marie Sørensen. 

Og så var der endnu en beboer, som ville hilse på Assi og Lotus, der benyttede besøget til at forsyne sig med friskt grønt græs. 

Del denne historie på: