Aarup Boldklub skal have ny klubhusbestyrer
Stillingen kan eventuelt deles
– Som tiden dog går – når man har det sjovt, siger Chastine Solmer med henvisning til, at der faktisk er gået mere end fem år siden, hun begyndte som klubhusbestyrer hos Aarup Boldklub.
Til juli er det imidlertid slut, Chastine Solmer har sagt sin stilling op for at kunne arbejde på fuldtid i Bakii Cades.
Klubhusbestyreren skal føre tilsyn med klubhuset på Stadionvej 13 i Aarup, gøre rent og vaske spillertøj, som han/hun får et fast beløb for.
Efterlyser flere sociale arrangementer
Dertil kommer indtægter fra kiosk og køkken.
– Jeg har f.eks. stået for maden, når der er fodboldskole og ved den årlige klubdag, hvor der er aktiviteter på kryds og tværs af holdene. Jeg laver også mad til andre sociale arrangementer, og tog selv initiativ til at holde børnefødselsdage, for de forældre, som ikke selv ønsker at lægge hus til, siger Chastine.
Sådanne aktiviteter er helt nødvendige, forklarer Chastine, hvis en klubhusbestyrer skal få det til at løbe rundt, for omsætningen i kiosken er ganske beskeden.
Der kunne sagtens være flere sociale arrangementer i løbet af sæsonen.
– Sociale arrangementer, som f.eks. fællesspisning i forlængelse af en træning, er noget vores trænere skal blive bedre til sætte i gang. Når vi spørger vores medlemmer om deres ønsker til klubben, er det flere sociale arrangementer, som de efterlyser, siger fodboldformand Find Findsen.
Fleksibelt job
Når Chastine i sin tid søgte jobbet, var det ikke kun fordi hun var på udgik efter et job, men nok så meget fleksibiliteten i jobbet, som tiltalte hende.
– Når det gælder rengøring, kan jeg jo gøre, det når det passer ind en hverdag, hvor der også er børn at tage sig af, siger Chastine.
Videre er hun rigtig glad for den hyppige kontakt, hun havde mange især børn og unge.
Det er imidlertid også et job, som lægger beslag på mange weekender.
– Jeg har tænkt på, at det måske kunne være en fordel, at flere gik sammen om stillingen, sådan at der også bliver tid til at holde fri i flere weekender, siger Chastine.
Det er en mulighed, som Find Findsen ikke vil afvise.
Under alle omstændigheder er det Find Findsen, som jobsøgerne skal kontakte for at høre nærmere om stillingen som klubhusbestyrer.
Find Findsen kan træffes på tlf.: 3066 6386 eller mail: findfindsen@gmail.com