Egentlig arbejder 1. klasse på Ebberup Skole i øjeblikket med de krible-krable-dyr, de kan finde i skoven, men tilbuddet om at deltage i udsætningen af tudseyngel på Helnæs Made ville hverken klassen eller dens lærere sige nej til, så iført regntøj og gummistøvler begav de sig ud på de åbne vidder i følge med dyrepassere og biologer fra SDU, Terrariet i Vissenbjerg og Assens Kommune.

– Det er supernuttet

Med i en mosbeklædt plastikkasse havde Terrariet 100 små strandtudser, kun et par centimeter lange fra forben til bagben, som børnene skulle hjælpe med at slippe løs på maden, hvor også deres forældre kommer fra.

Udsætningen er et led i forsøget på at bevare og helst øge bestanden af den sjældne strandtudse.

Adr, den tissede på mig, erklærede en dreng, da han havde taget den første tudse i hænderne for at sætte den ud på maden, det holdt nu ikke de andre tilbage.

– Det er simpelthen så nuttet at sætte dem ud, erklærede en anden dreng, og snart var samtlige tudser sluppet løs i en lille vandpyt eller på de nærliggende sten.

For at avle de små, nye tudser har Terrariet fået tilladelse til at indfange kønsmodne tudser på maden, det forholder sig nemlig sådan, at kun en procent af æggene bliver til tudser i naturen, mens det er temmelig mange flere, der når så langt, når de klækkes og lever deres første tid på eksempelvis Terrariet.

Faldende bestand

Selv om det er nogle år siden, Assens Kommune udpegede Helnæs Made og Torø som områder, hvor der skulle gøres en indsats for at bevare strandtudsen, går det tilbage med bestanden.

Det kan blandt andre biologistuderende Sarah Vig Hansen bevidne.

Hun har som led i sin uddannelse været i praktik på Terrariet og har siden arbejdet videre med strandtudseprojektet, som hun nu bruger i sit speciale på SDU. Og hun har været ude at tælle tudser.

Man kan finde hannerne i parringssæsonen ved at gå efter deres karakteristiske høje lyde, som især høres efter solnedgang. Så det gjorde Sarah iført en pandelampe, og i lyset af denne mødte hun 42 sæt gule øjne.

– Det er jo kun kønsmodne hanner, man tæller på den måde, så efter diverse matematiske udregninger nåede jeg frem til et estimeret tal på 250, fortæller Sara Vig Hansen, der dermed kunne konstatere, at antallet var faldet siden 2020, da en anden studerende var ude at tælle.

For at en bestand kan overleve, skal man op på 500 individer – også for at undgå indavl, oplyser hun.

Naturen tilpasses tudserne

Terrariet vil fortsætte i nogle år med at udsætte haletudser og tudser i forskellige aldre, og samtidig arbejder Assens Kommune sammen med lodsejere på at forbedre forholdene.

– Vi laver vandhuller og stendiger og skærer jord af, så der er sand, de kan grave sig ned i, så udsætningen er bare en del af indsatsen, forklarer biolog Bjarke Clausen, Assens Kommune. Han fortæller, at det perfekte vandhul er vådt i foråret, så tudsen kan yngle der, tørrer ud om sommeren, så de fisk og insekter, tudserne ikke bryder sig om, ikke slår sig ned. 

– Vi har været gode til at dræne landbrugs- og naturarealer. Klimaforandringer har også haft betydning. Derfor er det vores opgave at hjælpe dem tilbage på sporet, siger han.

Hver tudse sine kendetegn

Det er Terrariets plan at følge de nyudsatte tudser. Strandtudsen har et mønster som er unikt for den enkelte tudse. Derfor er alle 100 tudser blevet fotograferet på maven, så de kan genkendes, når man senere skal ud at finde ud af, hvordan de klarer sig.