Skål i Vestfyen

Assens

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Bryggeriet Vestfyens Fond har netop fordelt 250.000 kroner

Humøret var højt hos de 180 mænd og kvinder, som i fredags var mødt frem i Arena Assens Teatersal for at deltage i Bryggeriet Vestfyens Fond og Bryggeriet Vestfyens uddelingsarrangement, for der var tale om en fest med en tre retters menu, varmrøget laks, wienerschnitzel og det søde samt ølsmagning mellem retterne. En smagning, som brygmester Christoph fra Bryggeriet Vestfyen stod for. 

Inden da havde direktør Rasmus Damsted bidraget med en status over bryggeriet under det nye ejerskab. 

Hos nogle af gæsterne var humøret ekstra højt, for de modtog tilsammen 250.000 kroner af fondens uddelingsmidler.  I alt havde fonden modtaget 80 ansøgninger om at få tilskud. 

Faktaboks/Modtagere: 

Ørsted Beboerforening: 40.000 kr.

Vinterbadeklubben Mariendal: 100.000 kr. 

Haveudvalget for Glamsbjerghaven: 20.000 kr. 

FDF Tommerup St.: 25.000 kr. 

KFUM Spejderne Verninge: 25.000 kr. 

Foreningen Mobilscene Vestfyn: 10.000 kr. 

Terrariet Vissenbjergs Fond: 38.500 kr. 

Red Barnet, Assens: 16.400 kr. 

Fyrtårn Tommerup: 20.000 kr. 

Del denne historie på: