Mandeturen er også for kvinder
Tommerup
Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net
Før der tages hul på programmet for vinterhalvåret byder Danske Seniorer Tommerup, Verninge og Brylle på den sidste sommerudflugt.
De kalder den “Mandeturen”, men kvinder er lige så velkomne, når kursen sættes mod Bjørnø torsdag 15. september.
Det er en kør selv-tur med samkørsel. Der er afgang med færgen fra Faaborg klokken 14. Efter en tur rundt på øen er det færgeafgang til Faaborg, hvor der er æggekage og socialt samvær på Kompasset.
Prisen er 200 kroner og dertil drikkevarer. Formand Ruth Duus er klar med nærmere oplysninger, hvis de er behov for det.