”Så længe jeg lever, så længe mit hjerte slår

Så længe vil jeg elske dig

Men du er en rullesten, du har ikke nok i én

Derfor må du gå din egen vej…”

Den sad ikke helt i skabet, den gamle John Mogensen klassiker, så den fik en tur til og nok en. 

For, når Unico, som vært ved Handicap Grand Pris i Aarup Hallen 10. september, skal spille op til bal ved aftenens finalefest, ja, så skal ”Så længe jeg lever” afleveres med fynd og klem, ligesom de øvrige 18 sange, som Unico har på setlistet. 

Musikerne tog en slapper for at få en snak med Folkebladets reporter, som kiggede forbi Skallebølle Skole, hvor bandet øver hver tirsdag aften. 

Unico vandt Handicap Grand Prix i 2019 med sangen ”Her i Unico”, som bandet selve havde skrevet. Som vinder skulle Unico have været vært ved det efterfølgende Grand Prix i 2020, men suk, ak, det blev aflyst på grund af Corona. Pandemien betød også, at Unico måtte trække stikket, både når det gjaldt koncerter og øvning. 

Heller ikke i 2021 kunne det lade sig gøre, at spille og holde Grand Prix. Men for et halvt år siden begyndte det at lysne, og så kunne Unico-folkene igen begynde at spille. Heldigvis var besætningen intakt, og bandet har haft susende travlt. Og ikke kun fordi de har måttet banke to års rust af, nej, de har optrådt på festivaler og ved koncerter som aldrig før.

 – Vi kan godt mærke, at vi vandt grand prixet i 2019- vi har siden da fået mange flere henvendelser. Og vi har endda måttet sige nej til nogle koncerter. 

Dan, bandets lydmand supplerer: 

– De seneste to weekender har vi givet seks koncerter. 

Det tærer lidt på kræfterne med de mange koncerter, men fortæller flere 

af musikerne, når man er allermest træt, så får man ny energi. Så musikerne er fulde af fortrøstning. 

– Det gælder om at kunne spille med hjertet, siger Benjamin Solberg, der har spillet musik, siden han var otte år. 

Benjamin får brug for både hjerte og hjerne ved grandprixet, for han skal nemlig være med i dommerpanelet. 

– Jeg har endnu ikke fået instruks på, hvad sangene skal vurderes på, men det må være noget med sceneoptræden, sammenspil, og om det er en god melodi, siger Benjamin. 

Han glæder sig til opgaven og over den opbakning han har fået fra de øvrige musikere. 

Også Kirsten Bastholm har ekstraordinært travlt i tiden. Han er nemlig med i planlægningsgruppen og det er nok meget naturligt, for Kirsten bruger meget af sin tid på det organisatoriske arbejde i flere handicapforeninger.