Tre formiddage med grin og latter
Tommerup St.
De tre sundhedskonsulenter Lene Puggaard, Vivian Tangaa og Susanne Kristensen fra Assens Kommune står fre formiddage klar i Fyrtårn Tommerup til at undervise i sjov og let motion for borgere, som har været fysisk inaktive i mange år eller som på grund af corona ikke rigtig er kommet i gang igen.
På programmet er bl.a. gåfodbold, træning med elastikker, små boldspil, gymnastik, let yoga og også vandgymnastik for dem, der har mod på at komme svømmehallen.
– Det er tredje gang, vi holder dette kursus, og fra tidligere hold har vi erfaring med, at det betyder meget for deltagerne, at de er blandt ligesindede, siger projektleder Lene Puggaard.
– Der går ikke lang tid inden salen genlyder af grin og latter, også selvom deltagene er i rigtig dårlig fysisk form, døjer med smerter eller har lidt for mange kilo på kroppen.
Kurset er et samarbejde mellem Tommerup Idræt og Assens Kommune. Det foregår mandag 5. september, onsdag 7. september og fredag 9. september, alle dage klokken 9 til 12 i Fyrtårn Tommerup. Der er stadig ledige pladser, og man kan tilmelde sig ved at kontakte Lene Puggaard på tlf. 64 74 71 62 senest 1. september.