To aftener med sange du kan synge med på

Aarup

1. april 2022

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Lørdag den 2. april og onsdag den 6. april har du chancen for at høre og skråle med på et hav af ørehængere. 

Således gæster Erik Grip Kulturhuset Industrien 2. april. Med sig har han sange som  ”Velkommen i den grønne skov”, Åbent Landskab”, ”Rose skal vi danse”, ”Det er i dag et vejr” og ”En dejlig dag”.

Erik Grip regnes for dansk visesangs Grand Old Man – og har i de senere år haft stor tilgang til sine koncerter, der bestemt henvender sig til det lyttende publikum. Men det er ikke kedeligt, skriver arrangøren Musik På Industrien i en pressemeddelelse.

”Troværdig Troubadour” var overskriften i Berlingske og BT ved deres portræt af Erik Grip.

Netop nu er Erik Grip aktuel med en CD med 12 Jens Rosendal sange og salmer. 

– Et dybt personligt og tekstsikkert udspil, ”Du kom med alt det der var dig” udgivet maj 2021, mener Musik På Industrein

En Musikalsk Fortælling om Kim Larsen

Onsdag den 6. april gælder det Kim Larsens sange. Og det er sange, mener Musik På Industrien,  hvis personlighed og integritet har rørt os alle dybt. De er en essentiel del af vores nationalfølelse og opvækst på tværs af mange generationer. 

Med unikke musikalske fortolkninger skaber Lasse Helvig, sammen med publikum, rammen for nye minder med Kim Larsens musikalske liv og levned.

Musikalsk fortælling er Kim Larsens sangskat i en fortællende koncertform. 

Du vil opleve Stærke melodier, små historier og sjove anekdoter, som knytter sig til sange og albums gennem Larsens karriere og liv.

Denne aften bliver – Det bedste til dig og dine venner.  

Billetter til begge arrangementer fås på ”Musik På Industriens hjemmeside”, mpia.dk. Her kan du også læse og høre mere om de to arrangementer. Billetter fås  også i døren, hvis du ikke når ind på hjemmesiden. /hef

Del denne historie på: