Da Krengerup var en lille stat i staten

Krengerup

22. februar 2022

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Torsdag 24. februar vil historiker Ellen Warring på Hørvævsmuseet ved Krengerup, fortælle om, hvordan Krengerup i århundreder var omdrejningspunkt for rigtig mange mennesker. Dengang var de fleste gårde i landsbyerne omkring Krengerup ejet af godset, og beboerne var fæstere. De betale afgifter i form af naturalier og arbejdede på herregårdens marker, det såkaldte hoveri.

Flere kirker, blandt andre Ørsted og Vedtofte, var ejet af godset, og kirkernes inventar viser den tætte kontakt mellem kirken og herregården. På det sociale område var der oprettet hospitaler, som sørgede for de gamle, der tidligere havde arbejdet på godset. Godset var således en lille stat i staten.

I løbet af 1800-tallet skete der store forandringer, og i begyndelsen af 1900-tallet blev fæstegodset frasolgt, og den brede kontakt blev efterhånden mindre. Krengerup Gods er i dag en moderne land- og skovbrugsbedrift.

Foredraget begynder klokken 19. Der er gratis adgang for medlemmer af Hørvævsmuseet, entreen er 60 kroner for andre. 

Del denne historie på: