En af familiens sædvanlige formiddags gåture er som regel på Næs. Okay, jeg ved godt, det nu hedder Søsportscentret, med strand, campingplads, marina, sejlklub, dykkerklub, roklub og så videre. Men for mig vil det altid være Næs, for det hed det, dengang Spar Konge var knægt. Og den tid, den husker jeg bedst.

Og her ved dykkerklubben er der for nogen år siden blevet opsat en propel fra et engelsk fly, der den 15. maj 1944 kl. 22,13 blev nedskudt af tyske jagere ved Lyø.

Flyet var for øvrigt med på samme togt – og det vil sige rutinemæssig mission for at lægge miner i Lillebælt – som det, der styrtede ned i Gamtofte. Her var det en Lancaster med kaldenummer ME 576 UL-X2 og om bord var otte britiske soldater. Flyet var fløjet fra Lincolnshire kl. 10 den 15. maj 1944 på en helt rutinemæssig opgave.

Normalt var der syv mand i besætningen på en Lancaster, men på denne mission til Danmark var der otte mænd om bord. Den ældste var 30 år, den yngste bare 20 år gammel, da de blev sendt ud med deres last af miner, som det var sket så mange gange før. Men for de otte mænd blev denne operation alt andet end rutine. Ingen af dem fik nogensinde England at se igen. De blev angrebet af Luftwaffe. Flyet blev hårdt ramt og cirkulerede rundt i et stykke tid, inden de smadrede ned i præstehaven i Gamtofte med så stor kraft, at taget blev revet af kirken, den stor tunge trædør blev blæst ud og præstegården totalt ødelagt, ligesom der skete stor skade på enkelte gårde.

Men tilbage til propellen på Næs. Her er der jo for år tilbage blevet placeret en mindeplade med navnene på de syv englændere, der omkom ved denne lejlighed.

Det er med støtte fra lokale sponsorer, at der blev indrettet et lille fristed omkring propellen skabt til eftertanke og til at nyde den smukke natur, som der blev sagt ved indvielsen.

Og det var her for nylig – ved min traditionelle gåtur – at jeg opdagede, at der var placeret en krans i røde farver af forskellige materialer med inskriptionen: In grateful memerian. Veronica.

Jo, der dukker stadig minder op – og alt er ikke glemt, selv så mange år efter Anden Verdenskrig.