Energipark i Basselund vil generere 15 millioner kroner til lokale stiprojekter

Ørsted

5. oktober 2026

Steen Kjær, Skydebjerg

Der er indkaldt til offentligt borgermøde tirsdag den 6.oktober i Ørsted forsamlingshus, et møde som handler om et projekt omfattende såvel vindmøller, solceller samt lagring med batterier. Alt i alt en investering på ca. 350 millioner kroner.

Nærområdet kompenseres som led i disse projekter, især projektet for sikring af skolevejen fra Årupskolen og mod Kerte, og en sikring af skolevejen fra Ørsted mod Årup via Skydebjerg bør fremmes.

Energiprojektet kan her generere ca. 15 millioner kroner til gennemførelse af disse stiprojekter langs de meget trafikerede strækninger, og det er en sikring, der ellers ligger meget langt ude i fremtiden eller aldrig.

Som medlem af gruppen fra Skydebjerg vil jeg gerne fremme netop dette projekt, og samtidig bemærke, at projektet i Basselund, som kommer til og ligge højt, kan sammenlignes med den gamle borg på toppen af bjerget Masadaen i Israel. Solceller vil, når man ser op mod borgen forsvinde, omkranset af levende hegn, og vindmøllerne vil stå smukt som skitseret, placeret længere østligt.

Energiprojekterne er nødvendige, og finder vi ikke selv løsningerne, vil et Landsplandirektiv tage over.

Del denne historie på: