Assens Kommune klapper i om ny ejer til Aaruphallen
Ved fristens udløb 26. maj 2026 havde Assens Kommune modtaget købstilbud på Aaruphallen i Skolegade.
Hvor mange tilbud, hvem, og hvornår der kommer en afklaring af eventuelt nyt ejerskab er kommunen fuldstændig tavs om:
– Assens Kommune er fortsat ved at behandle udbuddet af ejendommen i Skolegade 3, Aarup. Sager om salg af ejendomme er lukkede, og der kan ikke gives nærmere oplysninger om sagen, førend en handel eventuelt er afsluttet. Jeg kan derfor desværre ikke besvare dine spørgsmål, skriver byrådssekretariatschef Lene Wilhøft i en mail til redaktionen.

