Jacob Aall Hofman Bang, der stammede fra Hofmansgave, havde studeret landbrugsvidenskab i Greifswald. Han beskrev Odense Amt i årene op til 1843, herunder områder rundt om Aarup. 

Afsnit 1 om Skydebjerg og Orte sogne blev bragt for få uger siden.

Aarup:

Ved Aarup, især øst for Gl. Aarup, har Brende Å skyllet løsere sand og grus væk og ladet leret blive. 

Brende Å (også kaldt Aarup Å af de lokale) kunne ifølge Erholms forvalter, Selmer, anvendes til engvanding, men lodsejernes forskellige holdninger kunne hindre det. Åen havde ellers kun få egnede enge, der var gode til engvanding. Til gengæld var der mange moser nær Aarup/Skydebjerg. 

Kerte Sogn:

Staurbjerg ved Minendal var 206 fod (ca. 67 m. høj), mente Hofman Bang. Ved Mølleknappe skar Brende Å sig meget dybt ned ved ”Torskebjerg”. 

Til gengæld var Billeskovs arealer flade, og de var sandede modsat Ørsbjergs lerede og fede jorder. Ved Kerte Præstegård havde præsterne Frederik Storm (1831-1840) og Ferdinand Baumann (1840-1847) været foregangsmænd ved udgravning og afvanding af præstegårdens jorder. Desuden var der samtidig ved Kerte gravet ud i bunden af Brende Å for at fremme vandafledningen. 

Der var dog ikke gode våde enge nær Kerte by, dem fandt man i højere grad ved Nyfæste og Fiskebækken, der udsprang ved Søndergaarde Skov og snoede sig ned i Brende Å nær Ørsbjerg Knold. 

Der var kilder mange steder nær Brende Å, og én særligt vedholdende kilde sørgede for at drive Faurskov Mølle (vandmølle) hele året. 

Der var skove flere steder. Billeskov havde 57 ha skov, Ørsbjerg Fællesskov havde 11 ha, og han bemærkede, at der flere steder i Kerte Sogn var nyplantede nåletræer, formentlig inspireret af Reventlows lovfæstede skovreform fra 1805.

Erholm og Søndergaarde: 

I området Aalsbo Banker, der var et sandet og gruset græsningsoverdrev for Aalsbos bønder indtil 1850, fandt han Højbavn Banke, der ifølge ham var 265 fod høj, svarende til 83,2 meter. 

Erholm, der sammen med Søndergaarde var blevet et stamhus i 1759, havde 257 tdr. land eng og mose på den tid. 

Ved stamhuset var der ca. år 1840 store skove, 167 tdr. land ved Erholm og 128 tdr. land ved Søndergaarde. Desuden var der ca. 80 tdr. land ved Brændholt i Orte Sogn. Disse skove var på den tid alle indhegnede ifølge forordningerne fra Reventlows tid (1805) – bortset fra 32 tdr. land. 

Andre skove i nærheden var flg.: Gribsvad Skov 14 tdr. land, skoven ved Billeskov 57 tdr. land, Ørsbjerg Fællesskov på 11 tdr. land. 

Rørup og Gelsted sogne:

Rørup og Gelsted sogne havde fælles præst indtil 1969, og de var én kommune indtil adskillelsen i 1921. 

Da Hofman Bang rejste rundt i området mellem 1840 og 1843, kunne han konstatere fin engvanding i de højere områder ved Aalsbo og Hønnerup. Det blev fremmet af de mange bække, der løb mod nord.  

Storåen, der løber ud i Kattegat på Nordfyn, har og havde en af sine to væsentlige kilder ved Aalsbo – den anden nær Veflinge. Han mente, at Aalsbo lå i Gelsted Sogn, måske pga. den nære beliggenhed.

Overalt i området var der humlehaver ved huse, husmandssteder og gårde – han var jo kommet til ”Humleegnen” mellem Nr. Aaby og Neverkær. En husmand havde typisk 1.500 m2, mens de større gårdmænd havde 3 tdr. land, dvs. 3 x 5.516 m2 med humle. 

Typer af Humle:

Den brunsvigske humle fra Braunschweig, ”den grå rod”, den engelske humle, dem amerikanske humle. Høsten foregik sidst i september, og det foregik ofte til den sene aften under sang og eventyrfortælling. 

Efter udskiftningerne sidst i 1700-tallet var der mange husmænd i de to sogne, i alt ca. 160, desuden også en del jordløse husmænd, heraf mange fattige.  

I Rørup konstateredes overalt fine levende hegn, og de mange æbler blev presset til most, der kunne erstatte øl til måltiderne. 

Kilder: 

”Odense Amt beskrevet 1843” ved Hofman Bang og ”5560-fortællinger fra land og by” ved Hans Walmar (2023)