Det højfynske landskab er formet af istiden, af aflejringer og smeltevand, og når man bevæger sig igennem landskabet omkring Vissenbjerg er det ikke svært at få en fornemmelse af naturens kræfter.

Vi parkerer ved Møllesøen, der ligger ud til Lergyden, for foden af den store bakke, hvor Vissenbjerg ligger på toppen, og begynder med at gå i modsat retning – mod Afgrunden. Den blev skabt, da hidtil tilfrosne søer pludselig blev tømt for vand hen mod slutningen af istiden. Den er med sine 16 meters dybde og 400 meter i længden den største i området.

Denne solbeskinnede martsdag støde vi hurtigt på bevoksningen af ramsløg, som Afgrunden er kendt for. Der er ikke så mange endnu, og de er endnu lidt spæde, og man skal også vove sig ned af en stejl skråning for at få fat på dem, så vi lader dem stå. 

Mulighed for kaffepause

Det varer heller ikke længe, før vi møder de første anemoner, der står i små klynger hist og her. Når du læser dette farver de sikkert allerede skovbunden hvid rundtomkring.

Der er er mange vandreruter af forskellig længde at følge i området, men det er også nemt at finde rundt uden, så vi vælger en kombination af det hele. Fra Afgrunden følger vi istidsruten et stykke, den tager os forbi Fugleviglund, den tidligere produktionsskole, der nu drives som café/restaurant, butik og bed & breakfast. Der er lukket denne dag, men på åbningsdage er der mulighed for at nyde en kop kaffe eller en anden forfriskning i caféen, inden man kaster sig ud i at bestige “bjerget” eller topbakken, som i dag huser Vissenbjerg og på sit højeste punkt ved Udsigten er 129 meter og dermed det næsthøjeste på Fyn.

Tager man turen opad i eget tempo, vil de fleste, der er nogenlunde godt gående kunne klare den.

Undervejs op ad bakken møder vi både martsviol og vorterod i skovbunden, og – vistnok – ahorn-skud, hvis knopper er lige ved at briste og fuglesang foroven.