Handpan og gong- koncert i kirken

Vissenbjerg

19. februar 2026

Af Lise Wolf lw@folkebladet.net

Nogle vil måske nikke genkendende til det, men for mange andre vil det nok være en ny musikalsk oplevelse, når Vissenbjerg Kirke tirsdag 24. februar klokken 19.30 får besøg af slagtøjsspilleren Per-Cussion.

Koncerten beskrives som en sanselig oplevelse, hvor handpan, gong og percussion møder ambience og fællessang. En handpan er er et metalinstrument, som man trommer på med hænderne og er kendt  for sin beroligende, meditative og klangfulde lyd.

Musikken kredser om klang, rytme og stilhed inspireret af naturens elementer, åndedrættet og menneskets behov for ro og fællesskab. Den bevæger sig i feltet mellem det meditative og det rytmiske, et klangrum, man ikke blot lytter til, men træder ind i,  lyder det i blandt anet pressemeddelelsen.

Per-Cussion er kendt for at skabe nærværende musikalske rum, hvor publikum inviteres til at lytte med både krop og sind, så der er lagt op til en time i kirkerummet med plads til fordybelse. 

Del denne historie på: