Vejret bremsede planer for ny turistattraktion
Frøbjerg
18. februar 2026
Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net
Etableringen af de nye udsigtsplatform ved Udsigten i Vissenbjerg skulle være påbegyndt mandag i denne uge, men har måttet udsættes på grund af vejret.
Mange har spurgt til, hvornår der sker noget på Udsigten, og mandag i denne uge var det planen, at arbejdet med at etablere den planlagte udsigtsplatform skulle være gået i gang. Vissenbjerg Maskinværksted har gennem de seneste måneder arbejdet på den stålkonstruktion, som er en del af platformen, og den er klar til at komme ud på sin blivende plads, efter at maskinværkstedet har lavet en prøveopstilling på værkstedet. Konstruktionen er 10 meter i diameter og bliver opført i to niveauer.
Når den er etableret kommer et andet lokalt firma, Lebæk A/S Tømrer- og Snedkerfirma, der har totalentreprisen, og udfører træarbejder på platformen.
Men som tidligere nævnt har arbejdet med at opsætte platformen altså måttet udskydes. Den hårde frost gør det vanskeligt og udfordrende for maskinerne at arbejde i området, og der er der for ikke en eksakt dato for, hvornår man går i gang.
– Vi har drøfter forventet opstart med entreprenøren, og med forbehold for yderligere frost, er det forventningen, at montering af platformen vil kunne påbegyndes i løbet af et par uger, oplyser Assens Kommune.
På grund af udsættelsen er der heller ikke sat yderligere afspærring op på stien bag Terrariet op mod udsigten, som det ellers var planen.

