Få et gratis kig ind bag scenen til »The Wedding Singer«
Som tilskuer kan du se og høre alt, hvad der sker på scenen, når sangere, dansere og skuespillere folder sig ud til årets forestilling på Frøbjerg Bavnehøj, The Wedding Singer.
Men hvad sker der bag scenen, og hvad sker der, når truppen er i gang med de sidste hektiske forberedelser?
Det kan 35 af Folkebladets mange læsere få et unikt indblik i, idet vi i samarbejde med Frøbjerg Festspil udlodder 35 gratis-billetter, som fordeles efter først til mølle-princippet til alle, der sender en mail til info@folkebladet.net senest 28. juli.
Gratisarrangementet foregår mandag 4. august klokken 17-18.
Instruktør Carsten Friis fortæller om forestillingens tilblivelse og om, hvordan man arbejder med denne type musicials.
Deltagerne vil også møde festspilformand Knud Møller samt Ida Marstrand og Tobias Klink fra castet.
Endelig vil Hotel Aarup Kro, som står for maden, man kan nyde inden forestillingen går i gang, byde på forfriskninger.
De heldige læsere, som får en gratisbillet, skal på dagen møde op på p-pladsen ved Frøbjerg Bavnehøj klokken 16.45.

