I 2000, da Lars Rossander overtog Vissenbjerg Begravelsesforretning efter sin mor Gerda Sørensen havde han 100 begravelser. Nu, 25 år efter, har han 200 om året. Hans egen forklaring er, at folk vælger det lille lokale firma til – og dem er der kun tre tilbage af i Assens Kommune – frem for de store firmaer, der ejer begravelsesforretninger over hele landet. Efterhånden som andre små forretninger er blevet overtaget, har han geografisk udvidet sin kundekreds, kan han konstatere.

Det er ikke ham, man støder på som nummer et to eller tre, når man googler bedemand i Vissenbjerg, han oplever derimod, at kendskabet til ham spredes fra mund til mund. 

– Jeg er også den eneste, der er brancheautoriseret og medlem af Danske Bedemænd, nævner han. Organisationen stiller en række kvalitetskrav til sine medlemmer.

Holder fast i traditionerne

Lige som vi andre nok har fået en rynke eller to med årene, har de også sat deres præg på begravelserne.

Selv om der stadig er mange i en landkommune som Assens, der vælger jordbegravelse, har Lars Rossander gennem årene oplevet, at flere og flere ønsker kremering, en del vælger også gravstedet fra og ønsker asken spredt i stedet. Det sidste gælder 10 procent af de bisættelser, Lars Rossander står for.

– Jeg tænker, det skyldes prisen på gravsteder, og at man ikke har de besøg på kirkegårdene, som man havde tidligere, fordi familierne er mere spredte, siger han og fortsætter:

– Folk ønsker også mere en personlig højtidelighed, men jeg holder også fast i traditionerne og forsøger at viderebringe dem, det gælder blandet andet udsyngninger.

– Det kan godt blive lidt overfladisk og udvandet. Der har Folkekirken nogle gode rammer, som jeg også overfører til borgerlige højtideligheder i kapellet, haven eller forsamlingshuset. Det kan være mig, der holder mindhøjtideligheden, hvor jeg hjælper med sange og måske en tale.

– Nogle vil gerne vælge den nemme løsning for ikke at blive for berørt af situationen, de ser måske mest på deres egne behov og tænker ikke på, at der er andre, for eksempel børnebørn, der gerne vil tage afsked med afdøde, der hjælper jeg med løsninger, uden at det bliver for omkostningstungt eller besværligt, siger Lars Rossander.

Kollegial hjælp

200 begravelser om året lyder som noget af en mundfuld, men den travle bedemand får også tid til ture morgen og aften med sine to cockerspaniels, til en løbetur i skoven og nogle gange går han på jagt.

– Jeg elsker Vissenbjerg-skovene og stresser af der, siger han.

Er dre flere opgaver, end han kan klare, henviser han gerne til en kollega, og for nylig har han budt Heidi Schmidt, der er forholdsvis nystartet som selvstændig bedemand, indenfor på Nyvej, hvor hun har fået kontor- og lagerplads. 

De tager også over for hinanden, så det af og til kan blive til nogle sammenhængende fridage. Derudover har han en ansat, der hjælper med at lægge i kiste og køre rustvogn.

Oldefar lagde grundstenen 

Lars Rossander er ikke bare anden generation i bedemandsforretningen. Den har været i familiens eje, siden hans oldefar, Jens Nielsen, der var udlært maler i 1908 åbnede Vissenbjerg Ligkistemagasin på hjørnet af Søndersøvej og Vestergade. Han malede selv kisterne, og efterhånden begyndte han også at fremstille dem.

Egentlig havde unge Lars ikke forestillet sig, at han skulle være bedemand. Som 17-årig fandt han det naturligt, at han hjalp til med praktiske opgaver i forretningen, men ellers havde han andre planer. Men han blev bidt af det, som han siger.

– Der er ikke to dage, der er ens. Ikke to familier er ens, og det er interessant at have samtaler med de pårørende og finde ud af, hvilken begravelse vi skal lave, så den bliver personlig, uddyber han.

– Men det er tidligt at starte som 25-årig, siger Lars Rossander, der, fra han var 25-30 var i en slags lære, hos sin mor.

– Jeg vil anbefale, at man har haft et andet job først, siger bedemanden, der som nævnt startede med de praktiske, fysiske opgaver, siden overtog papirarbejdet og efterhånden deltog i samtalerne med pårørende til afdøde sammen med sin mor.

Tidligere kunne han godt føle sig lidt usikker, når han skulle møde de pårørende, siger han.

– Men der har jeg jo fået noget mere erfaring, så jeg ikke er utryg i det. Jeg ved, at jeg kan hjælpe dem, siger han. Han ser det også som en fordel, at han er så lokalkendt. Han kender mange af de mennesker, han har været med til at lægge i jorden, og det er nemmere end at møde familier, man overhovedet ikke kender, oplever han.

Sønnerne vælger andre veje

Spørger man Lars Rossander i dag, om der også står en femte generation klar til at tage over, er svaret nej. Som sine forældre har han selv tre sønner.

– Den ene er begyndt at hjælpe mig lidt. Han er også god til at snakke med folk, men han har ikke planer i den retning. Det er ikke fordi, jeg fraråder det. Jeg synes, det er et godt job, men man er på 24/7. 

De unge vil have deres frihed, siger Lars Rossander, der dog ikke er i tvivl om, at forretningen nok skal bestå alligevel.

Han har lige rundet de 55, så det bliver formentlig med ham ved roret nogle år endnu. I anledning af jubilæet byder han til reception tirsdag 1. juli klokken 13-17 på Nyvej 8 i Vissenbjerg.