Glemmer du, så husker Flemming og Bjarne:

Tommerup

16. juni 2025

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Lokalhistorisk byvandring i Tommerup onsdag den 18. juni kl. 19.

Flemming Olsen og Bjarne Christensen, begge aktive i Lokalhistorisk Forening Tommerup, kan deres Tommerup-historie, og den øser de af, når netop den lokalhistoriske forening kalder til byvandring onsdag 18. juni klokken 19. 

Mødestedet er den gamle stationsbygning og posthus på Skolevej. 

De to historiefortællere sætter fokus på Skolevej og de butikker, håndværkere, bygninger m.m. der har været på strækningen ned til omkring Nyholmsvej. Op gennem 1900-tallet var der en lang række håndværkere og butikker på denne strækning. Udover de butikker der er tilbage i dag, har der f.eks været: bager, slagter, skomager, skrædder, vognmand, trælasthandel, købmand. Fra Skolevej går turen via Nyholmsvej og stierne til hjørnet af Smedegyden og Møllebakken, hvor Tommerup Elværk lå. 

Byvandringen slutter i Tommerup Forsamlingshus, hvor der serveres kaffe og kage til 40 kr. alt i mens, der bliver vist billeder fra det gamle Tommerup. 

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.

Del denne historie på: