Syng julen ind med Lisbeth Nielsen

Aarup

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Industrien, onsdag den 27. november klokken 19

Kan man forestille sig en jul uden gløgg, æbleskiver, marcipankonfekt, andesteg og julesange- samt Grundtvig og Ingemanns elskede julesalmer? Nej vel. 

En anden af de gode traditioner er, når julen synges ind i Industrien under kyndig ledelse af Lisbeth Nielsen. 

I år bliver det onsdag den 27. november klokken 19, at Lisbeth Nielsen bænker sig foran klaveret og slår tonen an til nye som ældre julesange, som hun også vil introducere. 

I år får Lisbeth assistance af Carl Pedersen fra Frøbjerg Koret og Ivan Sørensen fra Rørup Grønnemose. 

Lisbeth er pensioneret musiklærer Aarupskolen og nyder sit otium som pianist for Rørup Sogneforening, Vissenbjerg Hyggecafé og Aktive Ældre Aarup. 

Dørene til biosalen, hvor julesangen vil klinge, åbnes klokken 18.30. 

Entré 80 kroner, dog kun 60 for medlemmer af Industriens Foredragsforening og Vissenbjerg Borger- og Kulturforening. 

Del denne historie på: