De navne, de navne!

I 1600-tallet blev gaderne jo hovedsageligt opkaldt efter deres funktion. De københavnske vej- og gadenavne spredte sig dengang fra byen og ud i den danske provins i takt med opståede behov for flere navne. Selv i dag lægger vejnavne tendenser i Aarhus, Aalborg og andre provinsbyer sig i slipstrømmen af hovedstadens tendenser i takt med, at de bliver udbygget, fortæller Bent Jørgensen, der er professor emeritus på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

I dag navngives mange gader efter borgmestres og lokalpolitikeres navne, og som ofte kun dem, der sidder i navngivningsudvalget i en kommune, kender. Værre er det, at kommunerne i dag har lange lister over navne, der skal have en gade opkaldt efter sig. Tilmed er der gået ligestilling i navnedebatten, så i for eksempel Københavns kommune er der en konkret restriktion om, at mængden af kvindelige vejnavne skal opprioriteres i de kommende år.

Danmarkshistorien hænger jo også på de danske vejskilte landet over. I alt omkring 110.691 danske vej- og gadenavne, hvor 52.100 er unikke, vidner om, hvad der er hændt netop her for flere hundreder år siden, og hvilket stof vi kulturhistorisk er gjort af.

I dag er det kommunernes vejnavneudvalg, der som regel hører under teknik- og miljøafdelingen, som bestemmer navnene på nye veje og gader, men sådan har det ikke altid været.

I 1600-tallet blev gaderne opkaldt efter deres funktion. De københavnske vej- og gadenavne spredte sig dengang fra byen og ud i den danske provins i takt med opståede behov for flere navne. Selv i dag lægger vejnavnetendenser i Aarhus, Aalborg og andre provinsbyer sig i slipstrømmen af hovedstadens tendenser i takt med, at de bliver udbygget, fortæller Bent Jørgensen, der er professor emeritus på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

I Assens har vi jo flere gader, der er opkaldt efter kendte navne fra tidernes morgen, blandt andet Willemoesgade, Jerichaugade, Th. Nissgade og Dankwart Dreyersvej med flere.