Fra Asnæs til Næsgade

Assens ligger jo i læ for både søndenvind og vestenvind bag det skærmende Næs. Dette Næs var betingelsen for, at den gamle stad voksede frem netop der, hvor den ligger i dag. 

Mellem Næs og kysten lå havnen færdig fra naturens hånd, beskyttet også mod øst af de nærliggende bakkedrag.

Og som for at slå dette fast for alle tider, tog byen navn efter sit ophav. Navnene Asnæs og Assens er ensbetydende, her er ingen tvivl. Ved Næsset uden for byportene (til den side var ingen byport, men en Accisebod) fandtes Næsgyden og en liden fægang, som indvånerne brugte til græsning af 24 køer, hvori forhen er gjort indførsel for syv køers græsning og for byens gamle gæld.

En lille have bag Strandmøllen, byens forte (kreaturindhegning) ved møllen, og et stykke øde jordsmål, som Strandmøllen har i fæste. Skolemesteren skal nyde 10 Rdl. af Næssets græsningspenge, og de skal betales ham pinseaften af avlsbrugernes oldermand, fortælles der.

Men før årene omkring 1885 var der, hvor Assens Sukkerfabrik senere spændte over sine mange tønder land store areal, en stille idyl. Marker og enge strakte sig her syd for Assens og gik sammen med Næsset. En del af arealet var reserveret blegeplads, hvor de Assens husmødre kunne lægge deres hjemmevævede hør-lærred til blegning under sommersolen. Kemiske blegemetoder kendtes ikke dengang, og det solide lærred var grågult, når det blev taget af væven.

Indfaldsvejene mod Assens var dengang nordfra og østfra. Der var jo byport i Ramsherred, Ladegårdsgade, Østergade og Strandporten, og for varer, som ude fra gik gennem disse porte, skulle der betales told. Mod syd var der ingen egentlig udfaldsvej, ad den vej kom man blot ud i bymarkerne og til Næsset eller til fiskerlejet Torøhuse, men da lumske skarnsfolk med smuglerhensigter udmærket kunne finde frem over markerne med deres varer, var der et led eller en bom, og der var bygget en accisebod ved Strandmøllen, hvor tolderne havde kontrol med de indførte varer.  

Men Næsgade ligger der stadig, og Danmarkshistorien hænger på de danske vejskilte landet over. I alt 110.691 danske vej- og gadenavne, hvor 52.100 er unikke, vidner om, hvad der er hændt netop her for flere hundrede år siden, og hvilket stof vi kulturhistorisk er gjort af.