Lyt til tiden – en fortællekoncert fra Papirskoven

Vissenbjerg

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Hvordan lyder tiden? Hvad er den lavet af? Og kan man høre forskel på fortiden, fremtiden og evigheden?

Med fortællekoncrten “Lyt til tiden” undersøger forfatter og illustrator Marie Prisen, saxofonist Karen Duelund Guastavino og pianist Louise Schrøder overstående spørgsmål og giver børn konkrete sansemættede oplevelser af det abstrakte begreb “tid”.

Musikalsk byder tidsrejsen, der henvender sig til de fire-niårige og finder sted på Vissenbjerg Bibliotek lørdag 26. oktober klokken 11-11.30 på stykker fra den klassiske musiks mesterværker som Beethovens skæbnesymfoni, Forår fra Vivaldis “De fire årstider”, Clair de lune af Debussy og Tågen letter af Carl Nielsen.

Det er gratis at deltage, men man skal melde sig til på assensbib.dk.

Del denne historie på: