UGENS KLUMME

Assens

Af Helge Desler

Roetid i Assens!

Assens har sandsynligvis været befæstet lige siden sin oprindelse. Byen er en af de strandkøbinger, der opstod efter vendertiden.

Man kan imidlertid kun dokumentere to befæstninger, nemlig den bymur, som Christian 3. stormede under Grevens Fejde i 1535, og senere Christian 4.’s befæstning fra 1628. Det er uklart, hvordan og hvornår den første befæstning forsvandt, men det er sandsynligt, at den forsvandt allerede i forbindelse med rigsrådets beslutning om, at alle befæstninger i landet, undtagen København og Malmø, skulle sløjfes.

Terrænet blev lidt efter lidt udstykket til byens borgere. Assens befæstning var anlagt således, at den ikke overskred de gamle bygrænser i 600 år. Dette har sandsynligvis været medvirkende til bevarelsen af de gamle byporte.

Byportene fra den gamle fæstning fik nemlig lov til at blive stående, selv om mureranlæggene forsvandt.

På billedet ses Strandmøllen ved Assens, som Morten Nielsen købte i december 1767. 

Vandet ledes til hjulet via malekarmen eller møllekarmen. Morten Nielsen havde selv ladet lave en ny malekarm til Frederiksgave Mølle, ligesom han havde foretaget adskillige andre forbedringer i møllen. Den gamle Frederiksgave Mølle, som Morten Nielsen måtte forlade, var ligesom Strandmøllen forsynet med et overfaldshjul. Det vil sige, at vandet falder ned over hjulet. 

Mølledammen i Assens blev brugt i kampagnetiden af sukkerfabrikken. Der skulle jo blandt andet bruges meget vand til at rense de mange tons roer, der i efterårsmånederne blev leveret til fabrikken fra en stor del af leverandørerne i det vestlige Danmark. Om vinteren var Mølledammen jo nærmest en legeplads for byens unge mennesker – i hvert fald når vinteren havde været kold nok, så der kunne skøjtes på søen.

I dag er der ingen roer, men en meget mere behagelig trafik trods alt. Tænk sig, at store lastvogne, traktorer, hestekøretøjer med mere skulle for de flestes vedkommende altid via Østergade for at komme til sukkerfabrikken fra deres hjemsted.

Del denne historie på: