Efterårsjævndøgn betyder farvel til sommeren 

Efterår er lig med knitrende blade, varm kakao, mørkere aftener – og en vigtig astronomisk hjørnesten.

For her står Solen præcis lodret over Jordens ækvator, og dagen kaldes efterårsjævndøgn og efterårsjævndøgn falder i år 2024 søndag den 22. september – helt præcis klokken 14,43 dansk tid.

Hermed er sommeren officielt gået på hæld, efteråret er astronomisk set varslet, og det varer nu frem til vintersolhverv den 21. december 2024 klokken 10,20, som igen strækker sig frem til forårsjævndøgn, der efterfølges af sommersolhverv.

Og sådan fastlægger de fire solhverv årstiderne år efter år i en uendelighed.

Selvom jævndøgn altså ikke lever helt op til sit rygte, er der flere ting, der gør dagene til noget helt specielt.

Det er de to eneste tidspunkter på året, hvor Solen står op stik øst og går ned stik vest. Og de eneste tidspunkter på året, hvor en person, der står på Ækvator, kan se solen passere lige over sit hoved.

På Nordpolen er efterårsjævndøgn begyndelsen på seks måneders mørke, mens det på Sydpolen er optakten til seks måneder med uafbrudt dagslys.

Man skulle tro, at vores fire årstider skiftede afhængigt af, hvor tæt Jorden kommer på Solen i sin elipseformede bane. Men sådan hænger det ikke sammen.

Årsagen er derimod, at Jorden hælder cirka 23,5 grader. Og på grund af hældningen skiftes den nordlige og den sydlige halvkugle til at pege mod Solen i løbet af Jordens kredsløb om Solen.

Hos os nordboere og tilsvarende mod syd skifter dagens længde og solens stilling på himlen så meget, at vi har fire årstider, mens troperne kun har to.