Det var et klart nej tak, da frisør Olena Polihchuks søster Marina, der har boet i Danmark i 19 år og heraf de seneste 9-10 i Tommerup St., henvendte sig til Susanne Borne, indehaver af salon Hårsaksen og spurgte, om der mon var et job i salonen til hendes frisøruddannede søster, der kort forinden var ankommet fra Kharkiv i Ukraine.

I dag- efter et år  vil Susanne Borne opfordre sine kolleger til at sige ja, hvis de får en lignende henvendelse.

• Jeg tænkte holy shit. Hun kommer lige fra krigen og kan ikke sproget, men jobcentret sagde, vi kunne starte med en praktik, så jeg tog hende ind alligevel, fordi vi manglede en frisør. Vi har haft mange på barselsorlov, men jeg må indrømme, at jeg var lidt betænkelig ved det, siger Susanne Borne.

 I praktikken kunne Olena stille og roligt lære dagens gang i salonen at kende.

• Hun kunne se, hvordan vi gjorde, høre os tale dansk og efter hånden som vi fik mere travlt med konfirmationer og bryllupper, fik hun også flere kunder, og sideløbende har hun fulgt et danskkursus, så hun har fået nemmere ved at tale med kunderne, det så jeg som en udfordring i starten, siger Susanne Borne.

Selv synes Olena, at hun lærer mere dansk ved at være i salonen end på danskkurset.

• Mangler jeg et ord på dansk, siger jeg det på engelsk, og kunderne er søde til at forstå, siger hun. Ellers hjælper kollegerne med at oversætte.

• Det har været en udfordring, men er blevet en succes, konstaterer chefen og nævner at hendes mand Mogens, der har ageret chauffør, når Olena blev kostet rundt mellem salonerne i Tommerup St., Tommerup, Glamsbjerg og Aarup, tilføjer at hun er standhaftig, dygtig, vellidt og fortjener ros.

Kun en enkelt finger vil chefen sætte på sin ukrainske medarbejder: Hun kunne godt arbejde lidt hurtigere.

• Tid er penge, og hun bruger nok en time per kunde med hårvask og det hele, nævner Susanne Borne, der adspurgt anslår, at hun og de øvrige frisører bruger 30-50 minutter.

Andre metoder og redskaber

Olena har ikke haft problemer med at lave de frisurer, kunderne ønskede, men redskaberne og metoderne er af og til nogle andre, end hun er vant til, så har hun vist sine danske kolleger, hvordan man også kan gøre tingene.

Det var lidt stressende i starten at komme til Danmark, husker hun.

• Der var andre regler og love og et andet sprog. Og selvfølgelig var jeg bange i starten her, og for Susanne var det også et eksperiment. Det er jo et job, hvor vi skal kommunikere. Jeg kan huske, hvordan jeg rystede på hænderne første gang, jeg skulle klippe en mand, siger hun og smiler lidt af det i dag.

Hun er bevidst om, at hun er heldig at have fået job inden for sit fag. Mange af hendes landsmænd med høje uddannelser har fået job inden for rengøring og gartneri, fortæller hun.

Tak til Danmark

• Jeg er glad for mit job. Det er vigtigt at arbejde i sit fag og gøre det, man elsker, og jeg vil gerne sige et kæmpe stort tak til Danmark og danskerne for at hjælpe ukrainerne og til Susanne og hendes familie, der støtter, og til mine fantastiske kunder, siger Olena, der i dag ikke forestiller sig, at familien vender tilbage til Ukraine.

• Det vil være svært at vende tilbage. Mine kunder er spredt i andre lande, og Danmark er et godt land. Det er heller ikke et nyt land for mig, jeg har jo været her hvert år i 17 år for at besøge min søster. Min mand har job som autolakerer i min søsters virksomhed i Vissenbjerg, min søster og mine forældre er her, og min datter på 20, der læser på universitet i Polen kan også godt lide Danmark og Skandinavien, jeg håber også hun kommer hertil, når hun skal i gang med den sidste del af sin uddannelse, siger Olena og nævner, at hendes forældre dog drømmer om at komme hjem til Ukraine igen.