Når en gammel tatersæson slutter, åbner en ny
Vestfyns Teater klar med program 2024-25
En flot sæson er ved at være slut. De seneste fire forestillinger har været udsolgt på nær enkelte ledige pladser. Det samme gælder de næste to, så det er godt, at en ny sæson står og banker på. Sådan siger formanden for Vestfyns Teater i en pressemeddelelse.
Sæson 24-25 slutter torsdag 4. april, hvor Vestfyns Teaters hjemmeside opdateres med sæsonen 2024-25’s 19 forskellige forestillinger. Samtidig åbnes billetsalget og Vestfyns Teater går i gang med uddeling af sæsonbrochuren til biblioteker, en række butikker og andre mødesteder rundt om i kommunen.
Gå på opdagelse på hjemmesiden, vestfynsteater.dk, vælg forestillinger og køb billetter online eller ved at ringe på tlf. 30 28 29 65 eller sende din bestilling til mail@vestfynsteater.dk
Køber du billetter til mindst tre forestillinger udløser det 25% rabat.
Igen i år har vi tre familieforestillinger – to i Arena Assens og en i Industrien, Aarup. Som noget nyt har vi for første gang en operaforestilling i Arena Assens. Det er guidOpera, som mange kender fra forestillinger i Det røde Pakhus på havnen og fra Industrien. De kommer med forestillingen Opera for alle … alle for opera, fremgår det af pressemeddelelsen.
Det er Vestfyns Teaters 36. sæson – den med flest forestillinger, og måske de bedste? Hvem ved? I hvert fald er det bestyrelsen overbevisning, at vi har valgt en perlerække af sæsonens bedste turnéforestillinger.
Kom i teatret, når teatret kommer til dig, lyder opfordringen fra Vestfyns Teaters bestyrelse.