De seneste fire år er en række små vandløb i Assens Kommune blevet fulgt tæt i et forskningsprojekt om ændret grødeskæring, som Aarhus Universitet, WSP, HedeDanmark og Assens Kommune har gennemført med støtte fra Prommilleafgiftsfonden for Landrug, Hedeselskabet og Havørred Fyn, fortæller Assens Kommune i en pressemeddelelse.

Målet var, at undersøge, om der kunne findes nye grødeskæringsmetoder i vandløbene, der på en gang tog hensyn til afvandingsinteresser og miljømæssige bindinger.

– Takket være 130 samarbejdsvillige lodsejere blev det i 2019 muligt at igangsætte forsøget med afprøvning af de nye grødeskæringsmetoder på 65 strækninger i fynske vandløb i Assens Kommune. Fire år senere står vi med en unik evidens- og databaseret viden om, at de nye metoder kan være med til at gøre en forskel både for miljøet og for landmændene, fortæller Jannik Seslef, projektleder i Assens Kommune, i pressemeddelelsen.

– Det er på mange måder et banerydende projekt, fordi vi har fået et solidt videnskabeligt grundlag at udtale os på, og det har kun været muligt takket være de mange lodsejere, der har bidraget, siger Annette Baattrup-Pedersen, seniorforsker ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet.

Væk med store, stive planter

Kernen i de nye grødeskæringsmetoder er, at man indledningsvis fjerner de højtvoksende og stivstænglede sumpplanter, der danner tætte bevoksninger på vandløbenes bund. Det giver plads og lys på bunden og dermed undervandsplanterne mulighed for at komme tilbage i vandløbene, og med dem kommer der både vårfluer, døgnfluer, slørvinger og en bedre fysisk vandløbskvalitet.

Fjernes med pincet

De store stive planter fjernes med en såkaldt pincetgrab, der monteres på en traktor eller lignende. Metoden er forholdsvis ny og har været brugt enkelte steder i landet, men nu er der valide data for effekten, lyder det i pressemeddelelsen.

– Vi har på den måde udskiftet planter med stor negativ indflydelse på vandføringsevnen og begrænset betydning for miljøtilstanden, med planter, der har stor positiv indflydelse på miljøtilstanden og begrænset negativ betydning for vandføringsevnen, konkluderer Bjarne Moeslund, der er senior specialist i akvatisk biologi og økologi i den danske afdeling af den rådgivende ingeniørvirksomhed WSP.

Pincetgrabben skal kun i anvendelse i forbindelse med den indledende ændring af grødetilstanden. Herefter kan man grødeskære på mere sædvanlig vis og stadig fjerne opvækst af de stivstænglede sumpplanter.

– Forsøgets resultater giver mulighed for en mere målrettet grødeskæring, hvor vi kan målrette indsatsen mod de steder, hvor det giver mest værdi. Som entreprenør får vi mulighed for at bringe vores faglighed i spil, når der ikke bare skæres fra kant til kant, men fokuseres mere på, hvordan og hvornår, der skal skæres grøde, lyder det blandet andet fra Kurt Beck, der er landskabskonsulent hos Hede Danmark. (liw)