Eftermiddag med sange du kan synge med på
Tommerup
Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net
Danske sange, franske sange, forårssange, fredssange, højskolesange, lidt Beatles og meget mere. Kort sagt, sange for enhver smag er på menuen, når Danske Seniorer Tommerup, Verninge og Brylle torsdag 21. marts byder på koncert i Tommerup Forsamlingshus klokken 14.
Det er Jeannet Ulrikkeholm, der har strikket koncerten sammen, som hun beskriver således “Livsglade sange og viser om tro, håb og kærlighed. Den danske sangskat med spændende fortællinger om sangene”.
Jeannet Ulrikkeholm både synger og akkompagnerer sangeme med musik, og hun skulle være god til at få deltagerne med på fællessang.
Når hun ikke rejser rundt i landet med sine musikalske foredrag underviser Jeannet Ulrikkeholm, der er cand.mag. i fransk og italiensk og uddannet indvandrerlærer, på Studieskolen og en virksomhedsskole.
Alle er velkomne til arrangementet. Er man ikke medlem af Danske Seniorer koster det 30 kroner. Der er kaffe på kanden, men man skal selv medbringe kaffe og brød.