Grøn julehilsen fra SH Anlægservice

Aarup

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Når julemanden fredag aften 1. december kan bruge sine magiske evner til med et hug at tænde samtlige julelys på byens store juletræ på Sanggaards Plads, skyldes det, at Søren Hartvig Nielsen fra SH Anlægservice også i år har foræret byen et stort juletræ. 

– Jeg skulle for nogle måneder siden fælde et træ på Hybenvej i Aarup og spurgte, om ikke det kunne vente, for så kunne træet komme til at stå på Sanggaards Plads, og det var husejeren med på, fortæller Søren, som fik vognmand Flemming Jensen fra Glamsbjerg til at transportere træet fra Hybenvej til netop Sanggaards Plads. 

Træet er, fortæller Søren, af ædelgran og skyder ca. 6 meter i vejret. 

Så jo, der bliver også juletræstænding i år i Aarup og hurra for det og for Søren.

Del denne historie på: