DIF-kampagne om børneidræt blev sparket i gang med stor succes

Tommerup

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Danmarks Idrætsforbund, DIF ønsker at nedtone konkurrencen i børneidræt for at få flere børn til at dyrke idræt. Det har fået Dansk Taekwondo Forbund til at holde en række børne-konkurrencer i den kommende tid. Startskuddet lød lørdag 4. november, bl.a. i Odense, hvor Tommerup Taekwondo Klub deltog med fem medlemmer i alderen 5-8 år: 

Nemlig Logan Randrup, Luie Randrup, Jamie Randrup, Peter Kjær og Hannah Emilliussen-Broberg, som alle blev sekunderet af deres respektive fædre. 

Fokus var på legende og aldersrelaterede konkurrencer mod sig selv, mod klubkammerater og mod deltagere fra andre klubber. 

Deltagerne – mellem 6 og 10 år – kunne frit vælge at prøve følgende discipliner: 

– Ninjabane

– 100 spark

 – Gennembrydning

 – Kamp

 – Taegeuk og Freestyle en serie af sammensatte teknikker)

 – Ballon-spark

 – Spring/flyv-spark

De fem Tommerup-børn havde en fest og fik et velfortjent diplom med sig hjem, skriver Tommerup Taekwondoklub i en pressemeddelelse. 

Del denne historie på: