Så er det Mortensaften!

Mortensdag, lørdag den 11. november, er dagen for Martin af Tours bisættelse i Tours år 397. På dansk og svensk kaldes han Sankt Morten eller Morten Bisp, og han er årsag til en lang række legender og skikke, for eksempel fejres Mortensaften dagen før – altså fredag den 10. november – i flere lande på festlig måde – for eksempel med laterneoptog og i Flandern og dele af Tyskland også med en rytter klædt som Morten.

Og traditionen tro kommer der and eller gås på en god del af de danske middagsborde, men hvor stammer traditionen for mortensaften og -anden egentlig fra?

Jo, vi skal tilbage til 300-tallets Romerrige og se nærmere på Martin af Tours. Han meldte sig til den romerske hær som 15-årig og hurtigt begyndte rygterne at florerer. Vi kender ham som Morten – men det fjerner ikke det faktum, at Morten havde et stort hjerte. Det siges, at han både hjalp de fattige og endvidere kunne helbrede de syge og opvække de døde. 

Men hvorfor fejrer vi Mortensaften? Jo, Mortens gode ry begyndte at brede sig, og befolkningen i den midtfranske by Tours ville udpege ham til biskop. Dette var Morten dog ikke interesseret i, og da byens indbyggere kom for at udpege ham, søgte han tilflugt på en gåsesti.

Efter sigende skulle gæssene ikke havde brudt sig om dette uventede besøg og begyndte at skrappe op og fik dermed afsløret Morten, som herefter blev tvunget til embedet som biskop.

Som en hævn sørgede Morten herefter for, at alle i husstanden mindst én gang om året skulle slagte og spise gås på den dag, hvor han var blevet fundet. Det er her, hvor ideen til den velkendte menu til mortensaften, bliver til.

 Selvom det var gåsen, der fik røbet Mortens gemmested, er det ofte and, der bliver serveret mortensaften. Gæs var ikke almindelige i Danmark og var derfor meget dyre. Derfor begyndte man at spise andet fjerkræ for at imødekomme den dyre gås bedst muligt.

Historien om, hvorfor vi spiser mortensgås, blev første gang trykt på dansk i 1616.