Fangehul eller kartoffelkælder?

I den skrivendes unge dage – og det er jo nogen tid siden – hændte det da ret så ofte, at vi var nogle unge gutter, der cyklede ture rundt i den skønne vestfynske natur.

En af disse ture gik blandt andet – og for øvrigt ret så ofte – til fangehullet i nærheden af Hagenskov. Det var altid en spændende udflugt via Ebberup, hvor man kunne spinde flere historier om dette sted, og man virkelig kunne fornemme historiens vingesus. Det er jo nogle dage siden, men det er tilsyneladende stadig et yndet udflugtsmål for mange har jeg hørt – og jeg gentog så også turen for nylig.

Hagenskov var oprindeligt en dansk middelalderborg og er nævnt som krongods i 1251. Senere har godset flere gange været ejet af kronen eller staten. Især tilbragte kronprins Frederik VII en del af sin ungdom her, mens han var guvernør over Fyn.

Den tilhørende fangekælder har altid været et besøg værd. Der fortælles blandt andet, at fangekælderen har huset den opsætsige ærkebiskop Jakob Erlandsen, der blev indsat i forbindelse med krigene under ”Grevens fejde”. I 1259 var der strid mellem konge og kirke, og kong Christoffer 1. tog den opsætsige ærkebiskop Jakob Erlandsen til fange og førte ham til Hagenskov iført narrehue og siddende baglæns på hesten. Jakob Erlandsen blev anbragt i fangehullet på Hagenskov, som i øvrigt er det eneste bevarede af den oprindelige middelalderbolig, fortæller historien. Men Jakob Erlandsen sad her kun i få måneder, indtil kong Christoffer den første døde, hvorefter Jakob Erlandsen blev sluppet fri, som historien nu en gang fortæller.

Der fortælles i øvrigt mange historier om de forskellige besøg, der har været i tidernes løb. En af disse beretter om et besøg som Kong Chr. VIII foretog på Frederiksgave. Her skød han på en jagttur i Sønderskoven en råbuk tæt ved den mægtige bøg, der efter sigende blev kaldt ”Kongebøgen”, og i hvis stamme kongen egenhændig skar sit navn med krone over.  

Det gamle slot, der brændte i 1741, lå på et voldsted nær det nuværende slots placering, som er opført i årene 1774-76 i ny klassicistisk stil.

Og så skal der da også med, at fra 1667 til 1962 hed gården Frederiksgave.