Urolighederne i Assens begyndte om aftenen den 19. august 1943, da en gruppe store drenge og unge mænd var på gaden for at knuse ruder og klippe piger. En tysk officer, der gik på gaden med to damer, følte sig generet af dem og truede dem med sin pistol. Det gjorde ikke situationen bedre, og i aftenens løb gik rudeknusningen blandt andet ud over det tyske kvarter på Jernbanehotellet. 

Slaget ved Stalingrad i vinteren 1942-43 blev krigens store vendepunkt. I maj 1943 kapitulerede tyskerne i Tunesien, 10. juli gik de allierede i land på Sicilien og 24. juli blev Mussolini afsat.     Det var opmuntrende begivenheder, som nødvendigvis måtte indvirke på stemningen i Danmark. Folkestemningen begyndte at skifte, det så ud til, at et tyske nederlag kunne komme før end forventet.

Den illegale presse og BBC, som alle lyttede til, proklamerede Tysklands snarlige sammenbrud.

Disse forhåbninger om krigens afslutning, ophobet had til tyskerne efter tre og et halvt års besættelse og protest imod regeringens forhandlingspolitik var medvirkende til omfattende strejker i mange byer i august 1943. Det startede på arbejdspladserne med kommunister som foregangsmænd, og ikke blot arbejderne, men arbejdsgivere, funktionærer og handlende sluttede op. 

I Esbjerg var der den 7.-8. august undtagelsestilstand og generalstrejke, og det fortsatte i Odense den 16. august med sammenstød mellem tyske soldater og civile odenseanere. I de følgende dage var der en lang række af voldsomme og blodige episoder og omfattende strejker fra 18. til 23. august.  

 I Assens lå der med mellemrum tyske krigsfartøjer – således også i august 1943 – og landlov fra skibene skabte problemer. Der var ellers kun få tyske soldater i byen. To soldater til havnevagt og 10 soldater til at passe en lyttepost. Soldaterne var indkvarteret på et af byens hoteller. 

I 1942 krævede tyskerne, at de danske militære styrker skulle forlade Jylland. Første Fodfolkpionerbataljon fra Tønder kaserne blev flyttet til Assens, hvor der blev opstillet barakker til indkvartering på den daværende markedsplads på Odensevej over for Assens Sygehus, hvor bebyggelsen Østervang nu ligger. Samtidig lejede militæret slagteriet på havnen, hvor der blev opbevaret en mængde motorcykler og biler samt geværer og anden udrustning. 

I august 1943 var der 500 danske soldater indkvarteret, som med deres tyskerhad kan have været med til at præge stemningen i byen. 

Flere uroligheder fulgte i dagene efter 19. august med rudeknusninger hos nazister og i forretninger, der handlede med tyskerne og en række mindre episoder imellem unge mennesker og tyske soldater. I Ebberup, Kærum og Sønderby blev der knust ruder 21. august, den 22. tre steder på Helnæs i Køng og Glamsbjerg og den 24. i Romerhus og Voldtofte. Om der blev klippet piger, som kom sammen med tyske soldater, vides ikke. 

I flere dage blev der på havnen drøftet arbejdsnedlæggelse som i andre byer. Den 24. august blev arbejdet nedlagt, inspireret af Marius Jensen i daglig tale Røde Marius, der var tillidsmand for maskinarbejderne på Assens Sukkerfabrik. Det var også ham der organiserede strejken og opstillede følgende krav til tyskerne: 

1. I Lighed med andre Byer forlanger vi, at de kvinder, som omgås den tyske Værnemagt, og er skyld i de Uroligheder som foregår, fjernes fra Havnen og offentlige Pladser.

2. At Befolkningen i Assens frit kan færdes på Gaden Nat og Dag uden at blive truet af de Tyske soldater.

3. At Tyske Soldater skal være i Kvarter senest Kl. 21, dog militære Grunde undtaget.

4. Den tyske Værnemagt må ikke blande sig i Forholdene i Assens – det være sig offentlig eller privat.

5. At vi alle i Fællesskab vil forsøge at opretholde Ro og Orden i Byen efter Påbud, der måtte blive vedtaget af Udvalget eller Myndighederne.

Kravene blev godkendt på et møde i Skovanlægget og Marius Jensen og et socialdemokratisk byrådsmedlem blev valgt til at føre forhandlinger med tyskerne.

Forhandlingerne blev formidlet af politimester Ewald og fandt sted på Marcussens Hotel. ”Sceneriet var ikke uden farve” skriver historikeren Hans Kirchhoff i en artikel i Fynske Årbøger og fortsætter: ”For bordenden sad den tyske krigsmarine repræsenteret ved en skibschef og hans to officerer, store mænd med sejre bag sig, men med usikkerhed i sindet”. Ved bordet sad også tre arbejdsmænd med Marius Jensen i spidsen ”uimponeret af uniformspragt” — ”besluttet på at sætte soldaterne til vægs”, politimesteren ”på en af sin karrieres dramatiske højdepunkter” som ledede forhandlingerne samt byens konservative redaktør, ”der bød på portvin, for at bløde sindene op”. 

Tyskerne gik ind på de danske krav, hvilket ”ikke kostede så meget” skrev Hans Kirchhoff, de fik også landloven forlænget til kl. 22. På et efterfølgende folkemøde i Skovanlægget talte politimester Ewald, som opfordrede til at genoptage arbejdet næste dag, hvilket skete. 

Efter de mange uroligheder stillede tyskerne krav til den danske regering om bl.a. dødsstraf for sabotage og våbenbesiddelse. 

Krav som den danske regering ikke kunne gå ind på, hvilket blev meddelt tyskerne den 28. august om eftermiddagen, og det resulterede i at general von Hanneken erklærede militær undtagelsestilstand fra den 29. klokken fire.

På Assens kasserne blev vagterne om natten 28.-29. august forstærket, mandskabet fik udleveret våben og skulle hvile påklædt. Klokken 6.35 modtoges forholdsordre om våbenaflevering uden modstand. Uden for kasernen mødte civile op og opfordrede soldaterne til at kaste våbnene ud til dem – så skulle de nok bruge dem. Det resulterede i, at de menige fik inddraget deres våben. 

Klokken 11.30 ankom et tysk kompagni – der opstod ingen kamp – de danske soldater blev interneret, og hele det store lager af dansk militærmateriel på slagteriet faldt i besættelsesmagtens hænder. 

Men Assens havde bidraget til samarbejdspolitikken ophør, og Assensarbejderne havde, som arbejdere landet over, ”ved deres holdning i sommeren 1943 ristet en rune i Danmarks riges historie, som aldrig vil blegne eller udviskes”, skrev det illegale blad ”Frit Danmark” i april 1945.