Skal du med på tur til andelstiden?

Tommerup

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Som tidligere omtalt i Folkebladet tager Rådhuskælderens Venner en tur tilbage til andelstiden, nærmere betegnet Oplevelsescenter Nyvang, der ligger syd for Holbæk tirsdag 5. september.

Nyvang er et frilandsmuseum, hvor andelsperioden fra 1870 til 1950 opleves gennem forskellige udstillinger og aktiviteter, og der vil sikkert, være meget, der vækker minder hos turens deltagere.

Skal man med, er det ved at være tiden at melde sig til, minder Birthe Malmos Madsen om. Hun tager imod tilmelding på telefon  64 75 18 87 mellem 7. og 18. august.

Turen koster 450 kroner, ønsker man en fast plads i bussen, koster det ekstra 25 kroner.

Er man ikke allerede medlem af Rådhuskælderens Venner, må man lægge 100 kroner oveni til et medlemskort.

Betaling for turen skal ske i Rådhuskælderen mandag 21. august klokken 10-11 eller via bank.

I stedet for at ringe, kan man også tilmelde sig ved at sende en mail til verninge@c.dk, heri skal oplyses navn, adresse og telefonnummer, samt om man er medlem og ønsker en fast plads i bussen.

Del denne historie på: