Da Assensbanen blev født!

I slutningen af 1890’erne var de fleste hovedjernbaner i Danmark færdigbygget, og man begyndte ude i landets købstæder og landdistrikter at interessere sig for bygningen og betjeningen af egne, der ved oprettelsen af hovedlinierne ikke havde fået den jernbanemæssige betjening, de gerne ville have, og af den årsag blev Assensbanen født.

Assens havde jo efter den fynske hovedbanes åbning mistet en hel del af sin betydning som handelsby, idet denne banes vestlige stationsbyer, Årup, Nørre Åby og Ejby gav dybe indhug i byens nordlige opland. Og ikke alene dette, men med det samtidige tab af Sønderjylland faldt færgeriet bort. Vel blev Assens ved med at være købstad, men det stadigt svindende forretningsliv bragte byens betydelige avlsbrug i forgrunden, således at en gammel Assens-borger i en opgivende tone kunne udbryde: ”Assens er en brolagt landsby”.

I Assens var man også meget uenige om, hvor banegården skulle ligge, idet byens handlende ønskede den anlagt øst for byen for at få kunderne denne vej ind. Men efter afstemning blev et flertals ønske om at placere banegården ved havnen vedtaget enstemmigt i byrådet.

Der måtte i den anledning eksproprieres dels nogle huse i Damgade og dels nogle huse vest for Torvet, idet der skulle gives plads for Østergades forbindelse med banen.

De fem landstationer, Knarreborg, Nårup, Glamsbjerg, Flemløse og Ebberup blev opført af tømreremester Hansen, Odense, for i alt 80.000,- kroner, mens stationsbygningen i Assens kostede 72.000,- at gøre klar til brug.

Banens længde var 29 km, og anlægget kostede i alt 1.342.050 kroner.

Da det blev kendt i Assens og omegn, at statsbanerne ikke agtede at arrangere nogen festlig indvielse af den nye bane, fik en i Assens nedsat komité udvirket, at banen bestående af 10 personvogne og to små lokomotiver, litra N, til rådighed den 31. maj. Toget afgik fra Assens kl. 10,55 stuvende fuldt med glade festdeltagere. Dagen efter festen, den 1. juni, påbegyndtes den daglige drift og starten blev overvældende – det var nemlig 2. pinsedag.

Men, men. Alt har en ende. Allerede i 1966 blev banen lukket for persontrafik, idet transportministeren ved lov af 14. april blev bemyndiget til at indskrænke banens drift til kun at befordre vognladningsgods samt til senere helt at nedlægge banen. I december 2004, hvor det var meget længe siden, der havde været godstrafik af betydning på banen, ønskede Assens Kommune at få frigjort de bynære sporarealer, så den kunne lægge planer for udvikling af området. Det bakkede ministeren op ved at give Banedanmark tilladelse til at gå i forhandling med kommunen om endelig nedlæggelse af banen.

Og sådan gik det. Men man kan stadig opleve en tur på skinnerne. Men det bliver så på cykel. Men det er heller ik’ så ring’ endda!