Duoen Svøbsk giver koncert

Helnæs

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Folkemusik med sjæl  – Lørdag den 17. juni kl. 19.30

Svøbsk byder på forførende folkemusik med en klang af tidløshed. Der er lagt op til en helt særlig oplevelse med denne duo. Med flair for det nye og kærlighed til det gamle blendes den traditionelle spillemandsmusik, egne kompositioner og sange i et personligt og levende udtryk. 

Svøbsk skaber en fortryllende og festlig stemning med sjæl og dyb indlevelse og søger den nære kontakt med publikum. Deres lyse og artikulerede musik er rodfæstet i den traditionelle musik fra Danmark og de omkringliggende lande. 

Vi møder de to spillemænd Maren Hallberg Larsen og Jørgen Dickmeiss, som  igennem årene har finpudset deres empatiske sammenspil, udgivet plader og spillet et hav af koncerter i ind- og udland. I 2023 fejrer de 20 års-jubilæum og udgiver deres 6. album ”Sorgenfri”.

Koncerten foregår på Vestfyns Hjemstavnsgård, Klaregade 23, Gummerup, 5620 Glamsbjerg.          P-plads med indkørsel ved siden af gården.

God idé at bestille plads som kan ske på 

www.helnæskultur.dk 

eller på tlf. 61 73 45 40.       

Entré 200 kr. – medlemmer 125 kr. – børn og unge 50.                                                                Musikskoleelever kan komme gratis til koncert, hvis der er plads – ring gerne 10 dage før. Forfriskninger kan købes i pausen.

Arrangør Helnæs 

Kultur- og Musikforening

Del denne historie på: