En hyldest til den gamle mølle

Aarup

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Søndag 18. juni byder Aarup Mølle indenfor

Aarup Mølle er i flere omgange blevet renoveret, senest var det faktisk omgangen, dvs. galleriet, som blev skiftet ud – den gamle var ødelagt af råd. 

Den renovering og i øvrigt mølles historie kan man høre nærmere om på årets mølledag, som altid den tredje søndag i juni, i år søndag 18. juni klokke 12-16. 

Mølleudvalget sørger for kaffe, kage, øl, vand og grillpølser, som kan fås for små penge. 

Alle er velkomne på dagen, hvor de gamle møller overalt i Danmark fejres. Forventeligt vil 100 møller holde åben mølle. 

I lande som Belgien, Tyskland og Sverige er der ligeledes nationale mølledage. 

Aarup Mølle er en såkaldt hollandsk mølle, som er karakteriseret ved, at kun hatten er bevægelig, i modsætning til forgængeren, stubmøllen, hvor hele møllen drejede om en stub.

Den blev oprindelig opført på en nærliggende lokalitet, Rokkebjerg i 1875 og flyttet til sin nuværende placering i 1894. Møllen var i brug indtil 1960. I mange år lå der ved siden af møllen et bageri, som var i funktion nogle år efter møllen stoppede driftet. Bageri-bygningen blev senere revet ned. 

I forbindelse med møllen lå der tidligere en bygning der fungerede som bageri. Bageriet fortsatte en tid efter mølleriet stoppede, men i dag eksisterer bygningen ikke mere.

Møllen havde brødudsalg i de omkringliggende landsbyer, bl.a. Hjerup og Ørsbjerg. 

Kilde: wikipedia.dk.

Del denne historie på: