Hattemågen: børneteater på Vissenbjerg Bibliotek

Vissenbjerg

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Randers Teaters forestilling Hattemågen bringer latteren frem hos de yngste og giver en dejlig fornemmelse af sommer i kroppen. Det skriver AssensBibliotekerne om børnetaterforestillingen for de 3-5 årige, der opføres på Vissenbjerg Bibliotek lørdag 25. marts klokken 10-10.45. 

En fin dame har købt et flot sommerhus ved havet. Hun glæder sig til at skulle på ferie og nyde lidt fred og ro. Men det bliver slet ikke, som hun regnede med. Sommerhuset viser sig at være en gammel fiskerhytte, som allerede er beboet –   af en måge! Så ro og renlighed er der ikke meget af, og ferien bliver helt anderledes end forventet. Men det er måske slet ikke så dårligt…

– Randers Teater spiller en sød og munter forestilling for det yngste publikum, der minder os om, at ikke alle gode oplevelser kan planlægges på forhånd, er meldingen fra Assens-Bibliotekerne. 

Forestillingen er gratis, men tilmelding nødvendig via assensbib.dk.

Del denne historie på: