Glæden ved et nyt komfur

Billedet er fra en annonce for Morsø støbegods 1901. Jernkomfurerne var meget dekorative, og et skinnende blankpudset komfur var en pryd i et køkken. Komfurerne blev solgt som ”sparekomfurer”, de sparede brændsel, rengøring og arbejdstid i køkkenet. I dag siger vi ofte ”brændekomfur” og erindrer besværet med at fyre med kvas og tørv, men da jernkomfurerne kom frem, var de enestående og forandrede for altid arbejdet i køkkenet. 

Min skoleveninde Margit Sjøgaard fortæller om hendes oldemors nye komfur, som hun fik i 1903:

Min oldemor Sidste Marie Hansen (1857-1936) og min oldefar Mads Hansen (1843-1909) boede i Kåstrup ved Kalundborg i et lille husmandssted. De fik 7 børn og levede meget nøjsomt. Min mormor har fortalt mig, hvordan hendes mor lavede mad over åbent ildsted. Hun huskede den skrabende lyd af grydeskeen mod jerngryden, når hendes mor gjorde alt for at få de sidste rester med.

I 1903 fik Sidste Marie et jernkomfur, hun var virkelig glad for det og skrev om det til sin ældste datter Karen, som på det tidspunkt tjente på Fyn.

”Ja jeg sidder ude i køkkenet og skriver, og her er så hyggeligt og godt, så bilder jeg mig ind, du sidder på den ene stol og sludrer med mig, og nu må du bare se, hvad der er kommet der bag døren. Ja, du burde gætte, men jeg får vel sige dig det. Et nyt komfur! Nå, hvad synes du så? Er det ikke dejligt med en vandgryde, ovn og to store huller og to små, og så så lidt kul, der skal til for at få maden lavet. Det er næsten, som om det ikke er det samme hjem, jeg ved da knapt at jeg koger mad. Ja, nu kom vi så vidt, og fader er lige så glad over det som jeg. Det kan da lige stå der, vi gav 22 kr., bare vi dog havde fået det, mens du var hjemme…”

I et senere brev skriver Sidse Marie igen om sit komfur til Karen: ”Ja du kan rigtignok tro jeg er glad for mit ny komfur, nu får vi da også kartofler til frokost, og det sparer jo meget på brødet. Jeg kan godt have ild hele dagen ved det samme kvantum brændsel, som jeg måtte bruge til middagsmaden. Og så skulle du bare se, hvor meget det skinner i kedlen, ja jeg tror du nemt kunne bruge den som spejl.”

I samme brev til Karen skriver min oldemor til Karen: ”Fortæl os nu lidt om hvordan du har det, jeg håber da du rammer måde med din tandbørste og ikke skrubber al glasuren af tænderne, for det var dog ikke meningen.”