DEN GODE HISTORIE

Helnæs

Ulla Nyborg – Jordløse-Trunderup – lokalhistoriske arkiv

En sejltur i Helnæsbugten

Vi har i arkivet haft besøg Vi har i arkivet haft besøg af Lise Aabrandt. Hun fortalte om en sejltur, hendes familie havde i Helnæs-Bugten lige efter besættelsens ophør i 1945. 

Sammen med Niels og Eva Grønberg sejlede de ud til det minesprængte skib Ann Helen Clausen af Kolding, der lå på bunden af det meget lave vand i Helnæsbugten. 

Ann Helen Clausen blev bygget i 1943 i Svendborg. Skibet skulle anvendes til kreaturtransport til Tyskland og blev derfor udsat for sabotage under bygningen. Skaderne herfra blev dog hurtigt udbedret.

I slutningen af krigen sejlede skibet fra Svendborg til Brunshuse uden last for at undgå at blive okkuperet af tyskerne.

21. april om aftenen gik det galt mellem Illumø og Helnæs, idet skibet ramte en mine. Ved eksplosionen blev styrehus og redningsbåde sprængt væk, skibet blev læk, og det begyndte straks at synke.

Der var syv besætningsmedlemmer ombord på Ann Helen Clausen, da det forulykkede. To mand reddede sig op på en redningsflåde, mens en tredje sprang overbord med en redningskrans og blev hjulpet op på regningsflåden. Alle tre var hårdt sårede. De blev samlet op af lokale fiskerbåde, hvorefter de kom på hospitalet. 

En mand lå dræbt i motorrummet, mens de tre resterende søfolk ikke blev fundet og formodedes at være omkommet.

Del denne historie på: