Væk med den!

Det var jo i december, for øvrigt på en af året 2022’s sidste dage, at Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, sagde god for ideen om, at man skulle inddrage store bededag som fridag. 

Og den idé har flertallet i regeringen – også her i skrivende stund – holdt fast i. Danskerne holder alt for meget fri, og er blandt dem, der holder mest fri i EU, lød den korte forklaring. Afskaffelsen af helligdagen skal være med til at finansiere de øgede forsvarsudgifter, var et andet standpunkt.

Desuden er det ifølge socialdemokratiet krigen i Ukraine, der gør det nødvendigt, at alle bidrager mere ved at arbejde en dag mere om året.

Ligeledes er det for Dansk Energi også afgørende, at danskerne arbejder noget mere, forklarer statsministeren, der mener, at det er billigt sluppet, og hun slår fast, at både hun og regeringen gør det med meget rank ryg og åbne øjne.

Forslaget om at sløjfe helligdagen store bededag har ført til heftig diskussion i befolkningen og fået flere fagforeninger til at rase.

Det er jo en dag, som har fået en særlig plads i danskernes traditioner og fælles rytme. Dagen bliver jo også kaldt ”Store konfirmationsdag”.

Store bededag er jo en særlig helligdag, som tilsyneladende ikke findes andre steder end i Danmark. Mange forbinder dagen med varme hveder og konfirmationer. Men oprindeligt blev store bededag indført af biskop over Sjælland, Hans Bagge, i 1686. 

Og han kaldte dagen ekstraordinær almindelig bededag. Når bededagen blev indvarslet med kirkeklokkeringning kl. 18,00 aftenen før, så skulle al handel og diverse beværtninger lukke, så man kunne håbe på, at folk ville møde ædru op i kirken dagen efter.

Bededag, som også kaldes store bededag, falder altid fredag før fjerde søndag efter påske. Og det er i år fredag den 5. maj, og det er jo samtidig dagen for Danmarks Befrielse i 1945.

Siden 1686 har store bededag eksisteret, men fra 2024 skal det være slut, i al fald hvis det står til den nye regering.