Nyt anlæg renser spildevand og producerer biogas
Assens
Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net
Indvielse i Forsyningsparken tirsdag den 24. januar klokken 13-15
Det nye renseanlæg i Forsyningsparken, som indvies tirsdag den 24. januar klokken 13-15, skal på sigt behandle al spildevand fra borgerne i Assens Kommune, og det betyder, at otte mindre anlæg nedlægges, i første omgang anlæggene i Assens, Gummerup og Aa Strand.
Med det nye renseanlæg træder Assens Forsyning ind i superligaen af højteknologisk og fremtidssikret, energieffektiv håndtering af spildevand, er meldingen fra Assens Forsyning.
Som led i renseprocessen vil det nye anlæg producere biogas og dermed bidrage til at mindske energiafhængigheden af importerede energikilder.