Mirjam Clement Svendsen havde propper i ørerne og sin solsikkesnor om halsen, da hun i begyndelsen af november var med til foreningsaften i Ebberuphallen.

Selv om hun syntes, borgmesteren holdt en god tale, var hun nødt til med propperne at lukke lidt af omgivelserne ude, og var der nogle der undrede sig over det, ja, så havde hun solsikkesnoren på for uden ord at forklare, at hun har nogle udfordringer, man ikke lige kan se.

Mirjam var med i Ebberuphallen for at modtage en pris – Medborgerprisen – for sin indsats i Tirsdagshjørnet, en café, der har til huse i Psykiatricentret på Vestervangen i Tommerup – åben for alle, der har lyst til at bruge den og til at drikke en kop kaffe med andre. Stedet bruges især af psykisk syge og -sårbare, fordi de her er sammen med ligesindede, der forstår, hvordan det er, hvis man indimellem har en dårlig dag.

– Du er en af grundende til, at jeg startede her

Det forstår Mirjam Clement Svendsen også. Og det er nok en del af caféens succes, at hun selv er sårbar og ved, hvad det betyder at blive anerkendt og set.

En af brugerne, Stine Fugl, er i hvert fald ikke i tvivl:

– Det er dig som person, der er meget imødekommende, der er en af årsagerne til, at jeg startede her, siger hun henvendt til Mirjam.

Og en anden bruger, Annika Wiinberg, sekunderer:

– Tirsdagshjørnet er ikke det samme uden Mirjam. Det betyder noget, at man bliver taget godt imod, og det kan Mirjam.

Ligesom Stine har hun også håndarbejde med.

– Nogle gange er det nemmere at snakke, når man har noget i hænderne, forklarer hun.

Nogle kommer, fordi de er ensomme, selv kommer hun, fordi hun også har brug for at prioritere sig selv og være sammen med ligesindede, fortæller hun.

– Måtte opgive at være lærer

Mirjam, der i dag er 46 år, har selv været på en lang og udfordrende rejse.

For godt 20 år siden, da hun var i gang med sin læreruddannelse blev hun ramt af uro og angstanfald. 

Læreruddannelsen kom i hus med et års forsinkelse, men mindre end otte måneder efter, hun havde påbegyndt drømmejobbet, fik un et mentalt sammenbrud og diagnosen kronisk svær depression, stress og angst.

– Med mit liv og den fremtid, jeg håbede på i ruiner, påbegyndte jeg et alkoholmisbrug, fortæller hun.

I 2010 valgte hun at flytte tilbage til Fyn, hvor hun kom fra. Med tiden fik hun en støttekontaktperson, som hjalp hende igang på misbrugscentret. I dag er det syv og et halvt år siden, hun stoppede med at drikke alkohol.

Lyst til at hjælpe

Hun begyndte  efterfølgende i et visiteret tilbud på dagcentret på Vestervangen.

– Efter et årstid havde jeg det meget bedre, kunne være i flere situationer og havde ikke længere brug for fagpersonale, så jeg sagde, at jeg gerne ville hjælpe til, de foreslog mig at blive frivillig og lave en café, fortæller Mirjam.

Tirsdagshjørnet var født. 

– Jeg havde mange planer, men med tiden og i mødet med de mennesker, der begyndte at komme, fandt jeg ud af, at behovet var at mødes med andre, der ved, hvad det er at have en dårlig dag, fortæller Mirjam.

– Man skal opleve at blive set, at nogle er vidner til ens liv, og at man selv er vidne til andres liv, uddyber hun.

Hen ad vejen kan det hænde, at man finder på aktiviteter, som der er fælles interesse om. En dag i december lavede de juledekorationer og i sommer arrangerede de for eksempel en grillaften.

Fra en lidt stille start i 2017 er caféen vokset støt det seneste halve år og har mindst 10 brugere pr gang.

For Mirjam Svendsen er Tirsdagshjørnet også en mulighed for at bruge noget af den læreruddannelse, hun på grund af sin sygdom kun kortvarigt fik mulighed for som nyuddannet.

– Når jeg kommer hjem herfra, så går der 48 timer, før jeg har oparbejdet overskud til at varetage       mere end de mest basale huslige pligter eller være noget for andre igen, siger hun. Men mit liv ville være meningsløst, hvis ikke jeg havde noget ud over mig og mine høns og min hund. 

Det er der ikke noget festligt ved. For mig handler det om dyb og inderlig omsorg for mine medmennesker. Det giver værdi, fastslår hun.

Det var lidt overvældende den aften i Ebberuphallen. Underlidt at få så meget opmærksomhed, synes Mirjam Clement Svendsen. Men den fyldte hende også med taknemmelighed for at få lov til at have Tirsdagshjørnet, fortæller hun.

– Min søster sagde: “Du har fået prisen, fordi du er dig, og det er da kæmpestort”, siger hun.

– Jeg vil altid være skolelærer. Pædagogik, psykologi og didaktik, det er mig. Jeg er passioneret omkring det job, jeg ikke kan have, så det er fedt at se, når jeg her får folk til at vokse her, siger hun.

Hun lægger dog ikke skjul på, at Tirsdagshjørnet også tager på kræfterne.

Café for kreative – Nu også i Tommerup

Hvis man af forskellige årsager ikke kan komme til Assens – måske passer det ikke med bustiderne, måske kan man bare ikke tage offentlig transport og man har ikke bil, ja, så er man ilde stedt, hvis man kunne tænke sig kreativt samvær med andre.

Men det gør Annika Wiinberg noget ved. Hun er blandt andet bruger af Tirsdagshjørnet på psykiatricentret i Tommerup og har som regel selv et håndarbejde med, når hun kommer der. 

Fra torsdag 19. januar står hun i sidsen for et nyt tilbud. Den tredje torsdag hver måned åbner hun for Torsdags-Krea for alle, der kan lide at nørkle med noget, hvadenten det er syning, strik, decopage, papirklip eller noget helt femte.

Caféen vil være åben klokken 15-17.30, og man vil kunne købe varme og kolde drikke undervejs.

Tilbuddet er tiltænkt psykisk sårbare og ensomme, der har lyst til ta være sammen med andre om de kreative udfoldelser. 

Caféen har også fået Facebook-gruppe, men kan følge, den hedder slet og ret Torsdags-Krea.