Julen falder tidligt på Helnæs

Helnæs

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Helnæs juler i år både lørdag den 3. og søndag den 4. december

Traditionerne står i kø ved juletid: Juletræ, juleøl, julefest, julesild og ”Jul på Helnæs”. I år holder Helnæs jul både lørdag 3. og søndag 4. december. 

Nisseskilte og JUL på Helnæs – folder viser vej                                                                                                    Over hele øen finder man et stort julenisse-skilt ved vejen. Det betyder, at her foregår der noget for børn og voksne. Måske har man allerede en Jul på Helnæs – folder, hvor alle aktiviteter er nævnt med adresse og indhold. Ellers kan man, alle de 11 steder som juler, gå ind og få en vejviser. 

Skattejagt og andre 

aktiviteter for børn 

og barnlige sjæle.

Alle børn under 15 kan bruge en folder som skattekort og slutte dagen med at få en præmie i form af en julepose. På turen rundt kan børn lave deres egen pandekage, trille en romkugle, doodle på sten, spise tarteletter, få en ponytræktur mellem klokken 12 – 14 og se hvad nissen har fundet på loftet.                           De kan også trække lodder i Tombolaen i Borgerhuset, hvor der også er klippe-klistre-værksted, hvor man kan lave julehjerter og Betlehemsstjerner og et sted, hvor man kan købe årets julekugle. På Helnæs Camping kan man forsøge at finde nisserne på nissestien.  På Helnæs gamle mejeri kan børnene besøge nisseværkstedet. 

Spise og hygge undervejs

Familien kan købe både mad og drikkevarer flere steder samt varme sig på suppe, kaffe og kage eller gløgg og æbleskiver eller vafler forskellige steder. Er man vild med is eller chokolade, er der flere steder det kan nydes og købes med hjem.

Et væld af unikke gaver til hele familien

Dekorationer, spændende julepynt og juleting kan findes mange steder både på Lindhovedgård, på Helnæshus, i Borgerhuset, hos Quiltepigerne, hos Helnæs Camping, hos antikhandlerne på Bøgeskovvej og hos kunstnerne på Mejeriet. Der er meget at komme efter, hvis man vil give gaver, som ikke kan købes andre steder. 

Træerne med solcellekæder kan nydes med god samvittighed

Lysene, der pyntes med i år, vil arrangørerne gøre ekstra opmærksom på. De bruger ikke strøm fra elnettet, men er med enten batterier eller solcellekæder. Så nyd dem på turen rundt, lyder opfordringen fra Marianne Therp, Helnæs Kultur & Musikforening. 

Del denne historie på: