Fiskeri ved Lillebælt og andre bælter gennem tiderne
Foredrag med Allan Buch onsdag 2. november på Industrien
Bliv klogere på fiskeri i Lillebælt og andre bælter før og nu, både og fangstgrej. Sådan lyder tilbuddet fra Industriens Foredragsforening, som har fået Allan Buch til at holde foredrag i Kulturhuset Industrien, Bredgade 73 i Aarup onsdag 2. november klokken 19.
Hør om marsvin, tun, der er i fremgang, og sjældnere typer samt antal fiskere og fiskerlejer før og nu; fiskernes uddannelse og daglige arbejde; afsætning og eksport samt tilgang til faget.
Allan Buch vil også berøre emner som fiskernes faglige organisation, fiskehandlere og priser, EU, kvoter, miljø, forskning og lovgivning.
Allan Buch er fisker, fiskehandler ved Skrillinge Strand, fiskeriteknolog og formand for Bælternes Fiskeriforening.
Entré 80 kroner. Dog kun 60 kroner for medlemmer af Industriens Foredragsforening og Vissenbjerg Borger- og Kulturforening.